BRUGERNAVN
 
  PASSWORD
               Glemt password?  



  Klik her for at oprette en profil

 
Ketcherleg
 
Hvalsø Badminton Club og Hvalsø Tennisklub er i denne indendørssæson igen fælles om initiativet ”Ketcherleg” for 3-6 årige børn.

En gang om måneden laver vi on søndagen fra kl. 10.00 - 11.30 en masse sjove aktiviteter primært med miniketchere og badmintonbolde/tennisbolde samt fluesmækkere og balloner, og det er hensigten at børnene skal hygge sig i fællesskab med forældre om aktiviteten, så minimum 1 deltagende forældre pr. barn. Indholdet er planlagt, så man sagtens kan være med, selvom man ikke tidligere har deltaget.

Træneren er Søren Kofoed, der har over 20 års trænererfaring i badminton på mange niveauer ”f.eks. træning af 6-8 årige børn, elite ungdom, 3. division voksne, motionister, træner for nuværende OL-sølvvinder og All England mester Carsten Mogensen, da han var 16-17 år J”. Søren er selv tidligere divisionsspiller i badminton gennem mange år, og på tennisfronten er han nuværende kommunemester.

Der er låneketchere nok til alle, så det eneste som skal medbringes er det gode humør J

Det koster kun 20 kr. at deltage pr. barn pr. gang. (forældre er gratis med)

Datoer meldes ud løbende via hjemmeside og opslag i hallen. Tilmelding skal ske til Søren Kofoed på sms på 40 42 17 43.